Verification of Payee LEI i Danmark: regler og frister
· Robert
Verification of Payee LEI er et muligt alternativ til den almindelige kontrol af betalingsmodtagerens IBAN og navn – ikke et krav om, at virksomheder skal have en LEI. For en juridisk person kan IBAN kontrolleres mod en LEI, hvis betalerens betalingstjenesteudbyder tilbyder denne mulighed, og modtagerens udbyder har identifikatoren registreret. Kontrollen vedrører kreditoverførsler i euro og giver betaleren et resultat før godkendelse.
Hvad det betyder i Danmark
Danmark bruger ikke euroen. Efter forordning (EU) 2024/886 om straksbetalinger skal danske betalingstjenesteudbydere derfor overholde kravene om verifikation af betalingsmodtager i artikel 5c senest den 9. juli 2027. Fristen gælder udbyderne; forordningens modtagerkontrol vedrører kreditoverførsler i euro, ikke betalinger i kroner.
Et dansk ApS, der modtager eurobetalinger fra tyske kunder, kan derfor have grund til at kontrollere, hvilke modtageroplysninger det giver kunderne. En LEI på en faktura betyder dog ikke i sig selv, at kunden kan vælge en LEI-kontrol. Det afhænger af, om betalerens udbyder tilbyder identifikatorkontrol, og om den udbyder, der fører selskabets konto, har LEI-koden i sit interne system.
Der gælder særskilte frister for at tilbyde straksbetalinger i euro. Efter artikel 5a, stk. 8, skal betalingstjenesteudbydere i EU-lande uden euro kunne modtage dem senest den 9. januar 2027 og sende dem senest den 9. juli 2027. For e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter er fristen for modtagelse den 9. april 2027; fristen for afsendelse er den 9. juli 2027. Disse frister må ikke forveksles med fristen for modtagerkontrol.
Finanstilsynet oplyste den 5. marts 2025, at udbydere, som foretager kreditoverførsler og straksbetalinger i euro, skal indberette oplysninger efter forordningen. Den første indberetningsdato blev udskudt fra den 9. april 2025 til den 9. april 2026. Det er en indberetningsdato, ikke datoen for, hvornår danske udbydere skal tilbyde verifikation af betalingsmodtager. For flere relaterede emner kan virksomheden følge LEIFasts artikler om regler og LEI.
Verification of Payee LEI: hovedpunkter
- Den almindelige VoP-kontrol sammenholder betalingsmodtagerens IBAN med det navn, betaleren har angivet.
- For en juridisk person kan kontrollen under betingelserne i artikel 5c i stedet bruge en LEI, et skattenummer eller en anden egnet identifikator.
- Kontrollen omfatter både almindelige kreditoverførsler og straksbetalinger i euro inden for EU.
- En uoverensstemmelse udløser en advarsel, men forhindrer ikke betaleren i at godkende overførslen.
- Udbydere i eurolande har skullet overholde kravene siden den 9. oktober 2025. For udbydere i EU-lande uden euro gælder fristen den 9. juli 2027.
Den Europæiske Centralbanks oversigt over straksbetalingsforordningen beskriver anvendelsen på både almindelige kreditoverførsler og straksbetalinger i euro.
Hvad artikel 5c kræver før godkendelse
Forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 ændrede forordning (EU) nr. 260/2012. Efter artikel 5c, stk. 1, skal betalerens betalingstjenesteudbyder tilbyde modtagerkontrol, straks efter at betaleren har angivet modtageroplysningerne, og før overførslen kan godkendes. Kravet gælder uanset, hvordan betalingen iværksættes.
Ved den almindelige kontrol undersøger modtagerens udbyder efter anmodning, om IBAN og navn stemmer overens. Hvis de ikke gør, får betaleren besked om, at en godkendelse kan sende pengene til en konto, som ikke tilhører den angivne modtager. Den Europæiske Centralbank beskriver de overordnede resultater som “match”, “close match”, “no match” og “other”.
Artikel 5c, stk. 1, litra b, giver en anden mulighed, når modtageren er en juridisk person. Hvis betalerens udbyder tilbyder en kanal til at angive IBAN sammen med en oplysning, der entydigt identificerer modtageren, og modtagerens udbyder har samme oplysning i sit interne system, kontrollerer modtagerens udbyder efter anmodning de to oplysninger. Forordningen nævner et skattenummer, en europæisk unik identifikator (EUID) og en LEI som eksempler. LEI er en entydig alfanumerisk referencekode baseret på ISO 17442, som tildeles en juridisk enhed.
En LEI på en faktura er altså ikke nok til at udløse kontrollen. Betalerens udbyder skal tilbyde kanalen, og modtagerens udbyder skal have identifikatoren. Verifikation efter artikel 5c skal stilles gratis til rådighed for betalingstjenestebrugere og må ikke forhindre betaleren i at godkende overførslen.
Sådan fungerer LEI-kontrol i EPC-ordningen
European Payments Councils VOP Scheme Rulebook, version 1.1, blev udgivet den 16. marts 2026 og har været gældende siden den 20. september 2026. Den beskriver kontrol af en identifikationskode som et alternativ til navnekontrol for juridiske personer, når betalerens udbyder tilbyder kanalen, og koden findes hos modtagerens udbyder. Eksemplerne omfatter LEI, momsnummer og skattenummer.
Betalerens udbyder kan undersøge i EPC Directory Service, om modtagerens udbyder understøtter kontrol af identifikationskoder. Det betyder ikke, at alle udbydere understøtter LEI-kontrol. En virksomhed bør spørge sin udbyder, hvilke oplysninger den kan modtage, og om LEI-koden er registreret hos den udbyder, der fører virksomhedens konto.
Ved kontrol af identifikationskode og IBAN angiver EPC VOP API Specifications, version 1.1.1, følgende svarkoder:
- MTCH: oplysningerne stemmer overens.
- NMTC: oplysningerne stemmer ikke overens.
- NOAP: kontrol er ikke mulig.
Specifikationerne angiver også, at LEI-feltet følger ISO 17442. Koderne gælder identifikatorkontrollen; et generelt VoP-resultat viser ikke i sig selv, at en LEI blev kontrolleret.
Betalingsfiler, fravalg og ansvar
Efter artikel 5c, stk. 6, skal udbydere give brugere, der ikke er forbrugere, mulighed for at fravælge kontrollen, når flere betalingsordrer indsendes samlet. Brugerne skal til enhver tid kunne vælge kontrollen til igen. En koncern i Aarhus, der sender leverandørbetalinger i euro i filer, bør derfor afklare internt, hvem der træffer valget, og hvordan oplysninger og advarsler gennemgås. Reglen pålægger ikke virksomheder at fravælge kontrollen.
Artikel 5c, stk. 8, fastlægger ansvar i bestemte tilfælde. En udbyder, der har opfyldt artikel 5c, hæfter ikke for en overførsel til en utilsigtet modtager på grundlag af en forkert entydig identifikator. Hvis betalerens udbyder ikke opfylder stk. 1, og det medfører en mangelfuldt gennemført transaktion, skal den uden forsinkelse tilbagebetale betaleren. Ved en konkret tvist bør virksomheden gennemgå forholdene med sin udbyder eller rådgiver.
Frister og næste skridt
| Hvor udbyderen er hjemmehørende | Frist efter artikel 5c | Status den 18. oktober 2026 |
|---|---|---|
| EU-lande med euro | 9. oktober 2025 | Kravene gælder |
| EU-lande uden euro, herunder Danmark | 9. juli 2027 | Kravene vil gælde |
Det er udbydernes frister efter artikel 5c, stk. 9. EPC-regelbogen har sin egen ikrafttrædelsesdato.
- Kontrollér virksomhedens navn og IBAN på fakturaer og i betalingsoplysninger til kunder.
- Spørg betalerens udbyder, om den tilbyder identifikatorkontrol, og spørg den udbyder, der fører virksomhedens konto, om LEI-koden er registreret.
- Hvis virksomheden bruger en LEI, så kontrollér oplysningerne og forny LEI-koden efter behov.
- Hvis virksomheden ønsker at stille en LEI til rådighed, men ikke har en, kan den ansøge om en LEI.
- Aftal, hvem der undersøger en uoverensstemmelse eller et resultat om, at kontrol ikke er mulig, før betalingen godkendes.
Det første praktiske skridt er at spørge de relevante betalingstjenesteudbydere, hvilke kontrolmuligheder de tilbyder, og hvilke identifikatorer de har registreret.
Spørgsmål
Skal min virksomhed have en LEI for verifikation af betalingsmodtager?
Nej. Den almindelige kontrol sammenholder IBAN og betalingsmodtagerens navn. For en juridisk person kan LEI bruges som alternativ, hvis betalerens betalingstjenesteudbyder tilbyder muligheden, og modtagerens udbyder har registreret LEI-koden.
Hvad sker der, hvis oplysningerne ikke stemmer?
Betaleren får en advarsel om, at pengene kan blive sendt til en konto, som ikke tilhører den angivne modtager. Kontrollen må ikke forhindre betaleren i at godkende overførslen.
Hvornår gælder kravene om verifikation af betalingsmodtager?
Betalingstjenesteudbydere i eurolande har skullet overholde kravene siden den 9. oktober 2025. Udbydere i EU-lande uden euro, herunder Danmark, skal overholde dem senest den 9. juli 2027.
Gælder modtagerverifikationen også betalinger i kroner?
Nej. Forordning (EU) 2024/886 vedrører overførsler i euro. Danske betalingstjenesteudbydere skal tilbyde kontrollen for overførsler i euro senest den 9. juli 2027.
Kilder
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv 98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler i euro
- ECB - Instant Payments Regulation (EN)
- EPC VOP Scheme Rulebook v1.1 (EN)
- EPC VOP API Specifications v1.1.1 (EN)
- Finanstilsynet - Indberetning efter straksbetalingsforordningen udskudt